Orkestergraven

novelle i POE - 4 makabre hyldester 

I anledning af Edgar Allan Poes 200-års jubilæum i 2009 er antologien "POE - 4 makabre hyldester" med fire nye danske gysernoveller inspireret af hver sin Poe-novelle udkommet den 13. marts 2009. Bogen er udgivet på forlaget 2 Feet Entertainment i samarbejde med Krimimessen, Horsens. 

Pressen skrev:
Fire absolut læseværdige historier ... frydefuldt og i sandhed gyseligt.
Morgenavisen Jyllands-Posten
Fin antologi, der i sin grundstemning formår at ramme det Poe-tiske irrationelle og psykologiske gys ganske glimrende.
Berlingske Tidende
Samtlige fire fortællinger er stramt komponerede, fungerer fremragende og -vigtigst af alt -leverer effektive gys.

Ekstra Bladet

 A. M. Vedsø Olesen har bidraget med novellen "Orkestergraven".

Udgangspunktet var Edgar Allan Poes berømte "The Tell-Tale Heart" (Hjertet der røbede).

Øvrige bidragende forfattere:
Mette Strømfeldt: Forord
Steen Langstrup: Metro (inspireret af Poes William Wilson)
Rikke Schubart: Ormekur (Berenice)

Patrick Leis: Opløsning (Huset Ushers fald)

A. M. Vedsø Olesen om arbejdet med "Orkestergraven":

Jeg havde fået til opgave at lade mig inspirere af en af Poes allerbedste noveller: The Tell-Tale Heart (Hjertet der sladrede). I Poes The Tell-Tale Heart myrdes en gammel mand, fordi morderen ikke kan holde synet af mandens ene øje ud. Liget splittes ad, men efterfølgende banker mandens hjerte fortsat under gulvbrædderne, og morderen bryder sammen.

Jeg var utrolig glad for at få tildelt The Tell-Tale Heart, for jeg har fornemmelsen af, at man kan blive ved og ved med at dykke ned i den fortællings lag. Hos mig blev relationen mellem morderen og den myrdede til en grum kærlighedshistorie, hvor morderen ikke kan rumme kvinden og sit eget begær, og jeg lod kvindens erotiske kærlighed blive repræsenteret af hendes operasang og satte tungen i centrum som det organ, der som hjertet i Poes version efterfølgende nedbryder morderen.

Orkestergraven foregår i et operahus omgivet af havnevand og har en dirigent som jeg-fortæller. Det er blevet en ond fortælling med referencer til den umulige kærlighed i Rusalka / Den lille havfrue, et gys om elskovens mest destruktive sider. Men Orkestergraven er også blevet et eventyr om forløsning og udvikling som menneske og i kunsten gennem livssmerten. Det var i hvert fald intentionen.

Smagsprøve fra Orkestergraven:

"Inden længe stod hun, hvor jeg havde planlagt, og uden tøven vred jeg hendes arme om på ryggen, klikkede håndjernene fast og væltede hende omkuld på plastikken.
Hun skreg kun lidt, og jeg vidste, at hun stadig troede, at det var en leg.
Jeg var eksalteret. Resten ville være nemt.
Der er øjeblikke i ens liv, hvor floder brøler under gungrende stjerner, mens månen holder vejret i sit evighedskys. Dette var et af disse øjeblikke. Jeg løftede blikket og forsøgte at se gennem salens mørke. Hendes lille skrig havde klinget sært i den store, tomme publikumssal, hvis akustik jeg kendte så godt. En lyd som en tynd pil skudt lige i vejret.
”Din stemme skal drukne i min himmel,” sagde jeg og så ned på hende. ”Den gør det allerede.” Jeg sænkede mig ned over hende, kyssede hende på halsen og i øret og stak min tunge dybt ind i hendes mund. Så hviskede jeg til hende, at hun skulle gøre det samme.
Hendes tungespids gled forbi mine læber.
Stjerner eksploderede i min hjerne.
Så bed jeg til.

Hun forsøgte at trække sin tunge til sig, men mine tænder havde bidt sig fast, og det var først, da min mund var fyldt med blod og muskeltrevler, at jeg slap."

NYHED:
Orkestergraven er bestilt som opera af Den Fynske Opera - urpremiere 2012
Libretto: A. M. Vedsø Olesen

Musik: Bo Gunge 

Anmeldelser, klik her

Klik her for at bestille bogen

Orkestergraven
novelle i  POE - 4 makabre hyldester

I anledning af Edgar Allan Poes 200-års jubilæum i 2009 er antologien "POE - 4 makabre hyldester" med fire nye danske gysernoveller inspireret af hver sin Poe-novelle udkommet den 13. marts 2009. Bogen er udgivet på forlaget 2 Feet Entertainment i samarbejde med Krimimessen, Horsens.

Pressen skrev:
Fire absolut læseværdige historier ... frydefuldt og i sandhed gyseligt.
Jyllands-Posten
Fin antologi, der i sin grundstemning formår at ramme det Poe-tiske irrationelle og psykologiske gys ganske glimrende.
Berlingske Tidende
Samtlige fire fortællinger er stramt komponerede, fungerer fremragende og -vigtigst af alt -leverer effektive gys.
Ekstra Bladet

A. M. Vedsø Olesen har bidraget med novellen "Orkestergraven", hvis udgangspunkt er Edgar Allan Poes berømte "The Tell-Tale Heart" (Hjertet der røbede).

NYHED:
Orkestergraven er bestilt som opera
af Den Fynske Opera - urpremiere 2012
Libretto: A. M. Vedsø Olesen
Musik: Bo Gunge

A. M. Vedsø Olesen om arbejdet med "Orkestergraven":
Jeg havde fået til opgave at lade mig inspirere af en af Poes allerbedste noveller: The Tell-Tale Heart (Hjertet der sladrede). I Poes The Tell-Tale Heart myrdes en gammel mand, fordi morderen ikke kan holde synet af mandens ene øje ud. Liget splittes ad, men efterfølgende banker mandens hjerte fortsat under gulvbrædderne, og morderen bryder sammen.
Jeg var utrolig glad for at få tildelt The Tell-Tale Heart, for jeg har fornemmelsen af, at man kan blive ved og ved med at dykke ned i den fortællings lag. Hos mig blev relationen mellem morderen og den myrdede til en grum kærlighedshistorie, hvor morderen ikke kan rumme kvinden og sit eget begær, og jeg lod kvindens erotiske kærlighed blive repræsenteret af hendes operasang og satte tungen i centrum som det organ, der som hjertet i Poes version efterfølgende nedbryder morderen.
Orkestergraven foregår i et operahus omgivet af havnevand og har en dirigent som jeg-fortæller. Det er blevet en ond fortælling med referencer til den umulige kærlighed i Rusalka / Den lille havfrue, et gys om elskovens mest destruktive sider. Men Orkestergraven er også blevet et eventyr om forløsning og udvikling som menneske og i kunsten gennem livssmerten. Det var i hvert fald intentionen.

Øvrige bidragende forfattere til POE - 4 makabre hyldester: