Foredrag og arrangementer

Pris efter aftale. For spørgsmål og booking, send en mail til vedso_olesen@hotmail.com
Forslag til foredrag:




Om novellen Orkestergraven i antologien POE - 4 makabre hyldester, og romanerne Djævelens kvint og Gudernes tusmørke. Novelleantologien POE - 4 makabre hyldester er udgivet i anledning af Edgar Allan Poes 200-års jubilæum i 2009. Mød forfatteren der læser op fra bl.a. Orkestergraven, spiller uddrag af musik og fortæller om opera som inspirationskilde for det gotiske gys.
ELLER INDIVIDUELT TILPASSET - KOM GERNE MED FORSLAG!
Afholdte arrangementer:
Tolketjenesten A/S
Louisianamuseet
Ny Carlsberg Glyptoteket
Politiken Plus-arrangement
Kulturnatten
Bogmessen i Forum
Gyldendal
Chester’s bogcafé
Paludan bogcafé
Horsens bibliotek
Svendborg bibliotek
Café Central Park
Dansk Forfatterforening
Den Danske Forening i Bruxelles
Rotary i Søllerød
Fantasticon2005
Eurocon2007
Den Jyske Operas Venner
Håbefulde Unge Forfattere (HUF)
Nærum Bibliotek
LiteraturHaus
Esbjerg Kommunes Biblioteker (arrangementet støttedes af Kunstrådet)
Jomfru Ane Teatret, forestillingen Suppe og Kanoner
Albertslund Bibliotek
Aalborg Hovedbibliotek
Horsens Bibliotek, temadag om horror- og gysergenren
Krimimessen, Horsens
Frederiksberg Hovedbibliotek
Skovlunde Bibliotek
Onkel Dannys Joint, Råhuset
Workshop i de fantastiske genrer for HUF (Håbefulde Unge Forfattere)
Studenterkredsen, København

________________________________________________________________
Foredragsforslag nærmere beskrevet:
1) OPERA OG LITTERATUR - læs og lyt!

A) Gudernes tusmørke er titlen på den seneste roman af A.M. Vedsø Olesen. Det er en spændings- og kærlighedshistorie om opera og utroskab, om en passioneret dirigent og om den ægyptiske kaosgud Seth. To af Wagners operaer spiller væsentlige roller i romanen. Dels Parsifal, hvis temaer om begær, lidelse, indsigt og forløsning er den røde tråd i fortællingen tilknyttet den utro operadirigent Martin Seeber. Og dels Ragnarok med sin fremstilling af muligheden for fornyelse via undergangen. Oplev operaens helt store følelser, kærlighed, begær, erotisk besættelse omsat til litteratur, og hør musikken. Mød forfatteren, der fortæller om det at skrive musisk, læser passager op fra romanen og spiller tilsvarende brudstykker fra de operaer, der var inspirationskilde.
B) Djævelens kvint er titlen på Anne-Marie Vedsø Olesens roman om Mozarts eventyrlige opera Tryllefløjten. Det er en spændings- og kærlighedsroman om en nyfunden Mozart-arie til Tryllefløjten, om gamle egyptiske guder og om mennesket i evig kamp mellem orden og kaos. Anne-Marie Vedsø Olesen har skrevet flere romaner om opera, og Djævelens kvint er den første bog i en trilogi, der med udgangspunkt i Mozarts og Wagners universer blander musik, myte og magi til moderne spændingsromaner. Mød forfatteren til en musisk aften, hvor hun vil fortælle om Tryllefløjten, læse passager op fra romanen og spille tilsvarende brudstykker fra operaen.
2) MYTOLOGI OG LITTERATUR - når Ægyptens guder raser ...

Ægyptiske guder hærger, menneskers drifter flammer op og ældgamle myter gennemspilles på ny i den kulturhistoriske spændings- og kærlighedsroman Gudernes tusmørke. En bog fyldt med myte, musik, magi - og begær.
I Gudernes tusmørke lever den ægyptiske kaosgud Seth sit vilde og udsvævende liv i nutidens Tyskland. En dag inviterer han den passionerede og utro operadirigent Martin Seeber til at bo hos sig, mens dirigenten forbereder en opsætning af Wagners Parsifal. Samtidig på et engelsk herresæde samles det lærde broderskab Trismegistoen for at gøre en ende på Seths hærgen. Blandt dem er den genfødte gud Horus, der som den eneste kan tage kampen op mod kaosgudens voksende magt. Mød forfatteren A.M. Vedsø Olesen, der læser op fra romanen, fortæller om gamle ægyptiske guder og skabelsesberetninger, og hvordan det er at arbejde med mytologi i skønlitteraturen.
